Velkommen til Jules&Maddy – hvor komfort møder inspiration. Vi tror på, at mode er mere end bare tøj; det er en refleksion af hvem du er og hvordan du har det. Vores mission er simpel: vi ønsker at skabe komfortabelt, stilrent tøj, der promoverer ’mental well-being’ og inspirerer til en hverdag fyldt af positivitet.
Hos Jules&Maddy forstår vi vigtigheden af en god mentalitet. Derfor designer vi og sælger hoodies, sweatshirts og andre accessories med meningsfyldte, opløftende beskeder, der understøtter vigtigheden af ’self-love’, mindfulness og modstandskraft. Uanset om du bærer en af vores hoodies eller skriver dine tanker ned i en af vores notesbøger, så er vi til for at minde dig om, at du betyder noget og det at tage vare om dig selv og dit mentale helbred, er lige så vigtigt som alt andet her i livet.
Navnet bag Jules&Maddy er inspireret af vores to døtre/søstre. Jules er kælenavnet på vores kreative sjæl, Julie, der lever med ADHD og autisme, hvis unikke perspektiv og grænseløse fantasi og kreativitet driver vores passion for denne forretning. Hun finder fred, glæde og ro i sine egne kreationer, og hendes evne til at se verden anderledes, er inspirationskilden til alt vi laver. Maddy er vores energiske, søde Mathilde, der tager begrebet ’self-love’ til helt nye højder. Hun forstår at se sig selv som en vigtig prioritet, men hendes opmærksomhed og kærlighed til alle omkring hende går aldrig ubemærket hen, og vi beundrer balancen mellem interessen for sit eget, såvel som alle andres ve og vel. Sammen udgør de balancen mellem kreativitet og kærlighed, hvilket gør dem til Jules&Maddy’s hjerte og sjæl.
Vi er mere end bare et brand – vi er et fælleskab. Et sted, hvor du kan finde trøst, ro, støtte og ikke mindst påmindelser om altid at prioritere dig selv og dit mentale velvære. Sammen kan vi gøre snakken omkring mentalt helbred til noget, der fylder mere i samfundet - én hættetrøje ad gangen.
Tak for at være en del af Jules&Maddy’s rejse. Vi håber, at vores produkter inspirerer dig til at omfavne dit allerbedste jeg og have det godt – både indeni og udenpå.